
Koncern IT ved Københavns Universitet for deres nye serverrum på Panum med deres utraditionelle og helt i top energirigtige løsning, hvor man ventilerer serverrummet med udeluft suppleret med vandfordampning."

Bag prisen står IT-branchen, Dansk IT og Ministeriet for Videnskab og Teknologi.
Serverrummet køles ved hjælp af 4 DesiCool anlæg fra Munters
"DesiCoolanlægget på Panum er installeret af EKJ Rådgivende Ingeniører A/S og er et særligt frikølingssystem, hvor udeluften bliver afkølet ved fordampning af vand. Dette sikrer, at der kan anvendes frikøling hele året - også når udendørstemperaturen er for høj til normal frikøling. Samtidig genanvendes overskudsvarme til driftsopgaver i andre dele af bygningen.
"Københavns Universitet har gjort det, som alle institutioner med mange servere bør gøre, nemlig samle serverne og køle dem med luften udefra. Dertil kommer så brugen af vandfordampning til at sænke lufttemperaturen, som hæver projektet over det sædvanlige," siger Henrik Madsen, som er medlem af dommerkomiteen og professor på DTU.
Med uddelingen af årets grøn-it priser bliver der igen sat fokus på, hvordan it-løsninger kan vise vejen til at skabe miljøforbedringer.
"Grøn it handler om at gøre tingene grønnere, smartere og mere effektivt. Årets prismodtagere viser, at grøn it kan skabe besparelser i energiforbruget og CO2-udslippet og vækst til gavn for hele samfundet," siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Kilde: www.itb.dk

Læs mere om DesiCool, der anvender (overskuds-)varme til brug for energi- og miljørigtig køling af kontor- og produktionslokaler her.