
I disse dage installeres det 2. DesiCool anlæg i kælderen under Fjernvarmens Hus i Kolding.
60% af den danske befolkning bor i huse, der opvarmes af fjernvarme. Leverandørerne af fjernvarme er organiseret i Dansk Fjernvarmeforening, der i maj 2006 indviede deres 2.200 m2 nye domicil i Kolding.
Hermed indviedes også det første DesiCool anlæg i Danmark og erfaringerne med anlægget har været så positive, at denne løsning til at sikre et behageligt klima i bygningen, også blev valgt, da foreningen for nylig påbegyndte en 1000m2 udvidelse af domicilet. Udover den fordel som Fjernvarmens Hus har ved at kunne anvende overskuds-fjernvarme til at skabe køling til bygningen, værdsætter man også at anlægget om vinteren virker varmegenvindende.
DesiCool systemet har fundet stor anvendelse i Sverige, hvor der er installeret omkring 100 anlæg, og bliver nu også mere og mere udbredt i resten af Europa.
Læs mere om DesiCool-teknikken ved at klikke her.