
Confremar SA i Madrid fremstiller og distribuerer dybfrosne fødevarer, primært fisk, skaldyr, færdigretter og grøntsager. Confremar udlejer desuden fryselagerkapacitet til andre firmaer, hvorfor det er meget vigtigt for dem, at kunne garantere fryserum af højeste kvalitet.
I begyndelsen af 2005 kontaktede Confremar SA Munters i et forsøg på at forbedre forholdene i fryserummene. Der var problemer med den fugtige og varme udeluft, der forårsagede problemer i selve indfrysningsprocessen og med uønsket ispåvækst, tåge og glatte gulve i og omkring fryserummene.
Man begyndte med at installere Munters IceDry-affugtere i tre nye fryserum. Confremar konstaterede umiddelbart at problemerne forsvandt, hvorfor man løbende har anskaffet flere affugtere, så man i dag holder alle 28 fryserum fuldstændig fri for uønsket is og rim. Efter installation af affugtning er behovet for afrimning reduceret væsentligt og kølebatteriernes effektivitet er blevet markant forbedret med mindsket energiforbrug til følge. Desuden er arbejdsmiljøet blevet mere sikkert og behageligt.
Alle affugtere er udstyret med Munters Energy Recovery, der sikrer at affugterne fungerer med mindst muligt energiforbrug.
IceDry-systemet giver bl.a. følgende fordele:
- Forhindrer kondens
- Forhindrer is- og rimdannelser
- Forbedrer arbejdssikkerheden
- Reducerer behovet for tidskrævende afrimning
- Sikrer bedre effektivitet på køleanlægget
Læs mere om IceDry-affugterne her.
Læs mere om affugtning i køle- og fryserum her.