
Den amerikanske forfatter Mark Twain sagde engang: "Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det."
Men Munters gør noget ved vejret, og vore kolleger i Sydkorea beviser det. For kort tid siden leverede de en speciel installation til luftkonditionering i en stor klimatestfacilitet.
I denne type rum kan alle former for klimaforhold, som udstyr kan udsættes for, simuleres. Det kan dreje sig om ekstrem kulde eller varme, kombineret med høj eller lav fugtighed.
Luftforsknings- og udviklingscentret i Sydkoreas Agentur for Forsvarsudvikling (ADD) ønskede at etablere et nyt "Miljøtestanlæg" (ETF) på Seosan Air Force Base. På grund af det seneste indkøb af F15K Eagle fighterfly blev dette projekt støttet af Boeing-koncernen.
I dette Miljøtestanlæg vil F-15K og andet flyvende eller kørende udstyr blive underkastet barske klimaforhold.
Munters Korea blev bedt om at styre fugten i anlægget, baseret på udendørs forhold, der gik fra -18 °C til +35 °C og en fugtighed på fra 20 til 100 % RH. For at kunne garantere de indendørs forhold, skal affugtningssystemet kunne producere et dugpunkt på -40 °C ved 12.000 m3/t eller -28 °C ved 25.500 m3/t.
Munters Korea løste problemet ved at anvende en speciel dampregenereret affugter med supplerende for- og efterkøling. Systemet er designet til arbejde konstant 24/7 eller diskontinuert. På denne måde garanteres de ønskede indendørs klimaforhold døgnet rundt, og tests på et hvilket som helst udstyr kan udføres fejlfrit.
-
Fuldt kontrollerede klimaforhold uafhængigt af udendørs udsving.
-
Forskellige kørselsmodes til forskellige belastninger.
-
Reproducerbare forhold.
-
Nøjagtig temperatur- og fugtighedsstyring.
-
Kondenseringsproblemer undgås.
